Electrolux Newsroom Denmark

MaxiSense og MaxiSight: Grænseløs professionalisme

Photos

Slut med begrænsende plader og varmeområder. På AEG-Electrolux MaxiSence induktionsplade bliver alle pander, kedler, fiskegryder mv. varme – på hele fladen. Du styrer det hele fra en flerfarvet TFT-skærm.

 Perfekt kontrol med temperatur og ensartet stegeflade er to af hemmelighederne bag professionelle kokkes resultater i køkkenet. Uanset om der skal pocheres, steges eller smeltes chokolade er hurtig kontrol med temperaturen og ensartet varme på hele fladen nøglen til succes. Med den nye MaxiSense™ induktionsplade fra AEG-Electrolux udstyret med Maxisight® kontrolpanel har alle mulighed for at trylle i køkkenet.

 “Helt unikt giver MaxiSense™ mulighed for grænseløs varmeflade samtidig med fire separate zoner for temperaturkontrol,” fortæller produktspecialist Anette Hald fra Electrolux Danmark. “Det betyder, at ekstra store stegepander, fiskegryder etc. ikke længere skal rykkes rundt for at få effekt på hele fladen. Med MaxiSense™ fordeles varmen jævnt og det er afgørende for resultatet. Oveni den grænseløse overflade får brugerne et unikt overblik via et kontrolpanel– i farver.”

Kontrolpanelet MaxiSight® er det bedste på markedet. Panelet gør det muligt via små intuitive piktogrammer at se hvilke funktioner, der er aktive. Piktogrammerne afløser de traditionelle LED lys, der typisk findes på kogeplader.

Det nye Maxisight® kontrolpanel kombineret med DirektTouch gør temperaturstyring meget præcis og responsen er umiddelbar. “Med DirektTouch, vælger du styrkeniveau for hver zone med kun én berøring i stedet for de sædvanlige gentagne tryk på fladen.”

“Fordi temperaturkontrollen er så hurtig og præcis kan man faktisk smelte chokolade uden at bruge vandbad,” fortæller Anette Hald og fortsætter: “Samtidig kan du på få sekunder få dine pander klar til at svitse kød og fisk – ved så høje temperaturer at den sprøde overflade alle kender fra gode restauranter, også trylles frem når man laver mad derhjemme. De professionelle har haft de her muligheder længe, men nu har Electrolux gjort det muligt at bruge professionel teknologi hjemme.”

 Hvorfor vælge induktion?

Helt enkelt fordi det handler om at gøre panden eller gryden varm – ikke kogepladen!

Induktionsteknologi giver optimale betingelser for temperaturkontrol fordi teknologien genererer varme i panden selv. En elektromagnet under den slebne glaskeramiske flade skaber et kraftfelt, der påvirker gryden og ikke glasset – skal man blære sig hedder det ‘Joule’s effekt’. Fordi varmen er genereret direkte i panden kan temperaturen også ændres omgående. Slut med ventetid og flytten rundt fra varme til kolde zoner.

Brændte fingre skyr ilden – men ikke induktionspladen!

Da teknologien netop opvarmer selve panden bliver induktionspladen ikke varm. I det øjeblik man fjerner panden fra elektromagnetområdet ophører effekten og tilbage er kun restvarmen – altså den varme panden har afsat på glaspladen. Og den forsvinder meget hurtigt. Men det stopper ikke der. Hvis der ikke er pander på induktionspladen udvikles der ingen varme, selv om der tændes for en eller flere kogezoner.

Kontrol med energiforbruget!

Med induktion er det ikke en plade, eller et område der først skal varmes op for derefter at give varmen videre til panden. Varmen udvikles direkte i panden og derfor er induktion effektivt. Induktion fungerer også kun, når der faktisk er en pande og da kun I det område som panden dækker. På den måde undgås en masse spild energi fra tændte blus og kogeplader der er for store ift. panden.

Save and share this post