Electrolux Newsroom Denmark

Fuld blus på sundheden hos Electrolux

Photos

Electrolux i Fredericia har bragt mange ideer til en god sundhedsindsats i kog og serveret dem for både medarbejderne, deres familier og virksomhedens kunder. Derfor bliver de den 25. maj 2011 sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund. Det er den første virksomhed med hovedsæde i trekantsområdet, som bliver certificeret.

Hos Electrolux i Fredericia, som er sælger hårde hvidevarer, er sundheden blevet en fast ingrediens i hverdagen. Medarbejderne kan f.eks. få øreakupunktur og massage i arbejdstiden, men bliver også aktiveret med pausegymnastik, gående frokost og løbetræner. Der blevet gjort en særlig indsats på alle områder i KRAMS, som står for kost, rygning, alkohol, motion og stress. Derfor blev de d. 25. maj 2011 sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund.

”Iderigdommen har været stor hos Electrolux, og samtidig har de ramt plet, for medarbejderne har i højere grad, end vi ser hos andre virksomheder, takket ja til tilbuddene. Det er også sjældent at se, at indsatsen rækker ud til så mange,” siger sundhedskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund, Rikke Døssing, som d. 25. maj 2011 overrækker certificeringsdiplomet til Electrolux.

 

Sundhedsindsatsen omfatter ikke kun medarbejderne, hvor 4 ud af 5 medarbejdere har deltaget i sundhedsaktiviteter i 2010. Det rammer også medarbejdernes familie, kunderne og lokalområdet omkring virksomheden. Familierne har f.eks. deltaget i madlavningsarrangementer med en diætist og madpakkeværksted med en kok. Kunderne bliver inviteret med til forskellige arrangementer om sund madlavning og lokalområdet får nu ugentlige besøg af en fiskemand efter en fiskeevent hos Electrolux.

 

Electrolux vil være Danmarks sundeste

Ifølge den sundhedsansvarlige hos Electrolux har arbejdet hen imod at blive sundhedscertificeret givet en ekstra styrke i sundhedsarbejdet.

“Sundhedscertificeringen har løftet og struktureret vores sundhedsindsats både i bredden af tilbud og måderne vi kommunikerer omkring vores sundhedstilbud, så endnu flere medarbejdere har taget imod vores tilbud og er blevet opmærksomme på dem,” siger Anne Mette Hildebrand.

 

Electrolux har et erklæret mål om at blive Danmarks Sundeste Arbejdsplads, som Dansk Firmaidrætsforbund kårer hvert år. For den administrerende direktør hos Electrolux handler det om at få medarbejdere, der trives, og derfor lægger de en stor indsats på sundhed.

“Vores overordnede sundhedsmål er at have tilfredse & topmotiverede medarbejdere, der trives, og vi ved fra vores sundhedsundersøgelse, at 87 % af medarbejderne synes, at vores sundhedsindsats gør Electrolux mere attraktiv som arbejdsplads, så vi kan se, at vi er på vej i den rigtige retning, og at det vi gør bliver påskønnet, hvilket naturligvis motiverer os til at fortsætte arbejdet med sundhed,” siger Erik Møller.

Fakta om SundhedsCertificering®
Ganske som med arbejdsmiljø kvalitetsstempler Dansk Firmaidrætsforbund private og offentlige virksomheder, der lever op til fastlagte krav på Sundhedsstyrelsens indsatsområder: Kost, rygning, alkohol, motion og stress. SundhedsCertificering sætter ord og handling på sundhedsarbejdet og er en håndsrækning til arbejdspladser, der ønsker en sundere hverdag. En SundhedsCertificering® gælder i 2 år, hvorefter virksomheden skal recertificeres.

Se mere på Dansk Firmaidrætsforbund

Til pressen
Certificeringen fejres hos Electrolux Home Products Denmark A/S, på Strevelinsvej 38-40, 7000 Fredericia d. 25. maj mellem 15.00 og 16.00. Der er flere gode cases f.eks. en medarbejder, som har kvittet smøgerne og er begyndt at løbe. Medarbejderen løb Copenhagen Marathon i søndags med kolleger og kunder

Save and share this post