Electrolux Newsroom Denmark

Electrolux – en af Danmarks Sundeste Virksomheder

Photos

Det er et stolt Electrolux-Sundhedsteam, der netop har modtaget nomineringen til titlen som en af Danmarks Sundeste Virksomheder. Involvering af medarbejderne og sundhed som del af virksomhedsstrategien er blandt årsagerne til finaleplaceringen.

Diætistaftener for medarbejderne og initiativet ’Bike & Run’ er blot nogle af de sundhedstiltag, der har givet Electrolux en finaleplads i konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed.

”Det er anerkendt og accepteret, at vi arbejder med sundhed i arbejdstiden, og der er forståelse for, at det en gang i mellem kan tage tid fra vores øvrige opgaver,” siger sundhedsansvarlig i Electrolux, Anne Mette Hildebrand og fortsætter:

”95 % af vores medarbejdere svarede i en intern undersøgelse, at sundhedstiltagene er med til at gøre Electrolux mere attraktiv som arbejdsplads. Og nu har vi så også fået en ekstern anerkendelse af, at det er umagen værd. At være blandt Danmarks 3 sundeste virksomheder er en sejr i sig selv – men vi håber selvfølgelig, at vi når helt til tops og bliver kåret som Danmarks allersundeste virksomhed!” slutter Anne Mette Hildebrand.

Hvem, der bliver kåret som Danmarks Sundeste Virksomhed, bliver afgjort d. 21. marts 2012.

Dansk Erhverv, Danmarks Firmaidrætsforbund, SundhedsDoktor samt Nordea Liv & Pension står bag prisen.

Læs mere om konkurrencen Danmarks Sundeste Virksomhed

Save and share this post