Electrolux Newsroom Denmark

Electrolux tager ansvar for vandspild

Photos

Med den nye facebookapp ’YourWaterMark’ giver Electrolux sine brugere mulighed for at teste deres vandforbrug og opfordrer til, at man i fællesskab bidrager til et mere bæredygtigt forbrug af vand. På produktsiden har Electrolux ligeledes sat alle sejl ind for at spare.

Vi bruger vand flere gange dagligt, og de fleste af os skænker det ikke en tanke. Men nyere undersøgelser viser, at to tredjedele af verdens befolkning risikerer at mangle vand i 2025.

Det har fået Electrolux til at sætte fokus på problemet, både når det handler om udvikling og produktion af fremtidens husholdningsapparater og i vores hverdag: ”Det er tid til, at vi alle vedkender os vores påvirkning af den globale vandforsyning og hjælper til med at fremdyrke en mere bæredygtig verden,” lyder det fra Elisabeth Klitten, marketingchef hos Electrolux.

Social ansvarlighed skal brede sig som ringe i vandet

Electrolux’ sociale ansvarlighed videregives via den nye facebookapp ’YourWaterMark’ til brugerne på Facebook. Med ’YourWaterMark’ kan forbrugerne teste deres vandforbrug, få gode råd til, hvordan de kan spare på vandet, og få overblik over, hvordan deres daglige aktiviteter påvirker den globale vandforsyning. Og ved hjælp af mediets delefunktioner kan de bæredygtige budskaber sprede sig videre ud i brugernes netværk:

Der er forhåbentlig rigtig mange af vores brugere og deres venner, der har lyst til at teste deres vandforbrug, og som i fremtiden vil være mere bevidste om, at de små ændringer i dagligdagen er med til at gøre en forskel,” udtaler Elisabeth Klitten, der er stolt over, at Electrolux som virksomhed allerede har nået deres mål for 2014 om at reducere eget vandforbrug med 20 %, og Electrolux er da også i år blevet en del af Global 100, der indbefatter de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden.

Grønnere produkter for fremtidens skyld

I snart 25 år har Electrolux arbejdet målrettet på at reducere vandforbruget på produktlinjen, hvilket resulterer i, at Electrolux i dag har et produktsortiment, der bl.a. rummer en opvaskemaskine, der på bare 10 år har reduceret sit vandforbrug med hele 63 %. Det store fokus på bæredygtige produkter har desuden resulteret i, at Electrolux i dag ligger øverst på Dow Jones Sustainability Index inden for varige forbrugsgoder.

Electrolux har udviklet ’YourWaterMark’ i samarbejde med Global Green USA, et datterselskab til Green Cross International – og er en sjov og anderledes måde at italesætte et seriøst budskab.

Test dit eget vandforbrug her, og vær med til at støtte op om den gode sag – for fremtidens skyld!

 

Save and share this post