Electrolux designer nyt hjem til Cannes Film Festival 2011
Når Cannes Film Festival nr. 64 skydes i gang den 11. maj bliver det med et brag af en åbningsceremoni i en specialdesignet pavillon på Strandpromenaden, La Croisette, i Cannes. Pavillonen er designet af hovedsponsor for festivalen, Electrolux, og vil i hele perioden danne rammen om en række officielle arrangementer, der udover åbningsceremonien også omfatter gallamiddage og den store afslutningsceremoni den 22. maj.
